Spilletider for Operabio - Samson og Dalila (2018)

Plakat for filmen Operabio - Samson og Dalila (2018)

Operabio - Samson og Dalila (2018)

Premiere d. 01.01

1. akt
Folket i Gaza er tynget af undertrykkelse, og kun Samson kan opildne dem til modstand. Da Abimelech håner jødernes Gud, river Samson sværdet fra ham og dræber ham.

Filistrene flygter, men ypperstepræsten kommer fra filistrenes tempel og sværger hævn, mens en gammel hebræer priser Samsons tilbagevenden.

Samsons tidligere elskerinde, Dalila, ankommer og inviterer ham hjem til sig den aften. Hun danser for ham sammen med sine tjenestepiger og synger sin forårssang for ham: "Printemps qui commence". Samson hører ikke den gamle hebræers advarsler om at følge Dalila.

2. akt
I sit hjem i Sorek-dalen påkalder Dalila sig gudernes hjælp til at afvæbne Samson og gøre ham svag. Hun skal sikre ypperstepræstens hævn ved at aftvinge Samsom hemmeligheden om, hvad der gør ham stærk.

Samson kommer til Dalila, og selvom han hører rullende torden som gudernes advarsel, kan han alligevel ikke lade være med at følge Dalila, og hun får hemmeligheden ud af ham. Hans styrke sidder i det lange hår, som hun klipper af og tilkalder krigerne, som overmander Samson.

3. akt
Samson ligger i lænker i fænglset. Hans hår er klippet af, og han har fået øjnene stukket ud. Hebræerne sørger med ham, og han beder Gud om nåde for folket.

Filistrene holder glædesfest i templet, og den blinde Samson føres ind af en dreng. Ypperstepræsten og Dalila håner ham, og Dalila fortæller, at hun aldrig har elsket ham, men hele tiden kun har villet have hemmeligheden om hans styrke at vide. Samson synker hen i bøn og ignorerer dem.

Han beder drengen om at følge ham hen til de to søjler, der holder templet, og der anråber han guderne om at få sin styrke tilbage. Med al sin kraft vælter han søjlerne, taget styrter sammen og filistrene knuses.

Længde: 2:50
Censur:
Søndag 18.11.2018

Operabio - Aida (2018)

Plakat for filmen Operabio - Aida (2018)

Søndag d. 28.10.2018

1.akt
Scene 1 - En sal i faraonernes palads i Memphis
Ypperstepræsten Ramfis fortæller den unge kriger Radamés, at guden Isis har udpeget en hærfører, der skal lede slaget mod den etiopiske hær. Radamés håber, at det er ham, der er udpeget til at lede hæren.
Nu kommer kongedatteren Amneris ind; hun er forelsket i Radamés, men mistænker ham for at være forelsket i slavinden Aïda. Da Aïda træder ind, bliver Amneris bekræftet i sin mistro, gennem de længselsfulde blikke Radamés sender Aida.

Fanfarer forkynder nu kongens ankomst; han er kommet for at udnævne den nye hærfører, men ceremonien afbrydes af et bud, der fortæller, at den etiopiske hær, med dens leder Kong Amonasro i spidsen, marcherer mod Memphis. Radamés bliver udnævnt til hærfører, og alle priser ham og ønsker, at han må vende sejerrig tilbage. Men Aïda er fortvivlet, hun er nemlig datter af den etiopiske konge Amonasro, men det ved ingen, ikke engang Radamés, og hun må nu se den mand hun elsker gå i krig mod sin egen far og sit eget land.

Scene 2 - I Vulcantemplet i Memphis
Radamés bliver indviet som hærfører af templets ypperstepræster.

2. akt
Scene 1 - Et værelse i Amneris’ del af paladset
Ægypterne har besejret etiopierne, og mens Amneris bliver smykket til sejrsfesten, underholder slaver hende med sang og dans. Da Aïda nærmer sig, sender Amneris slaverne bort. Hun ønsker en gang for alle at kende Aïdas følelser for Radamés. Hun lægger en fælde for Aïda ved først at fortælle, at Radamés er blevet dræbt i kampen, for kort efter at fortælle hende, at hun løj, og at Radamés lever; Aïdas voldsomme reaktion er bevis nok for Amneris - hun elsker Radamés.

Scene 2 - Ved en af Thebens porte
Den hjemvendte og sejerrige ægyptiske hær bliver hyldet med fest og sang. Amneris lægger en sejrskrans om Radamés hoved, og hendes far, den ægyptiske konge, lover at opfylde et hvilket som helst ønske Radamés måtte have. Radamés lader de etiopiske fanger kalde frem; blandt dem er Aïdas far, Amonasro, og da Aïda ser ham, styrter hun hen og omfavner ham. Han når dog at forhindre, at hun afslører hans identitet som Etiopiens konge.

Nu fremsætter Radamés sit ønske for kongen: han ønsker at alle fangerne skal sættes fri. Ypperstepræsterne modsætter sig, men kongen er nødt til at opfylde sit løfte, men beholder dog, efter ypperstepræsternes råd, Aïda og hendes far. Som en ekstra hædersbevisning overfor kampens store helt, skænker kongeriget gennem sin datter Amneris´ hånd.

3. akt
Isistemplet på Nilens bred
Amneris ankommer til templet sammen med ypperstepræsten Ramfis for at tilbringe den sidste nat inden brylluppet i bøn. Lidt senere ankommer også Aïda til templet, hvor hun har har aftalt at mødes med Radamés. Aïdas far, Amonasro, er fulgt efter hende for at få hende til at tjene sit fædreland ved at lokke ud af Radamés, hvor de ægyptiske tropper befinder sig.

Aïda er fortvivlet og vil først ikke forråde sin elskede, men da Amonasro håner hende med hendes slavestatus, erkender hun, at pligten overfor fædrelandet må gå forud for kærligheden. Aïda får lokket den militære hemmelighed ud af Radamés, og da Amonasro træder ud fra sit skjulested, er Radamés klar over, at han har forrådt sit land. Amneris kommer til og Amonasro kaster sig over hende, men Radamés forhindrer ham i at dræbe hende, og det lykkes Amonasro og Aïda at flygte.

4. akt
Scene 1 - En sal i paladset i Memphis
Radamés har overgivet sig selv til ypperstepræsternes dom, men Amneris, der stadig elsker ham, har besluttet sig for at redde ham fra døden. Radamés er dog ikke interesseret i at blive reddet, nu hvor han har mistet Aïda. Amneris fortæller ham, at Amonasro blev dræbt under flugten, men at Aïda lever. Hans reaktion gør atter Amneris rasende jaloux, og hun overgiver ham i præsternes vold, og må høre dødsdommen afsagt over den mand hun elsker.

Scene 2 - Vulcantemplet samt en åben grav i templets gulv
Radamés er blevet dømt en levende begravelse, og mens den enorme sten, der dækker graven

Længde: 2:50
Censur:

Operabio - Samson og Dalila (2018)

Plakat for filmen Operabio - Samson og Dalila (2018)

Søndag d. 18.11.2018

1. akt
Folket i Gaza er tynget af undertrykkelse, og kun Samson kan opildne dem til modstand. Da Abimelech håner jødernes Gud, river Samson sværdet fra ham og dræber ham.

Filistrene flygter, men ypperstepræsten kommer fra filistrenes tempel og sværger hævn, mens en gammel hebræer priser Samsons tilbagevenden.

Samsons tidligere elskerinde, Dalila, ankommer og inviterer ham hjem til sig den aften. Hun danser for ham sammen med sine tjenestepiger og synger sin forårssang for ham: "Printemps qui commence". Samson hører ikke den gamle hebræers advarsler om at følge Dalila.

2. akt
I sit hjem i Sorek-dalen påkalder Dalila sig gudernes hjælp til at afvæbne Samson og gøre ham svag. Hun skal sikre ypperstepræstens hævn ved at aftvinge Samsom hemmeligheden om, hvad der gør ham stærk.

Samson kommer til Dalila, og selvom han hører rullende torden som gudernes advarsel, kan han alligevel ikke lade være med at følge Dalila, og hun får hemmeligheden ud af ham. Hans styrke sidder i det lange hår, som hun klipper af og tilkalder krigerne, som overmander Samson.

3. akt
Samson ligger i lænker i fænglset. Hans hår er klippet af, og han har fået øjnene stukket ud. Hebræerne sørger med ham, og han beder Gud om nåde for folket.

Filistrene holder glædesfest i templet, og den blinde Samson føres ind af en dreng. Ypperstepræsten og Dalila håner ham, og Dalila fortæller, at hun aldrig har elsket ham, men hele tiden kun har villet have hemmeligheden om hans styrke at vide. Samson synker hen i bøn og ignorerer dem.

Han beder drengen om at følge ham hen til de to søjler, der holder templet, og der anråber han guderne om at få sin styrke tilbage. Med al sin kraft vælter han søjlerne, taget styrter sammen og filistrene knuses.

Længde: 2:50
Censur:

Operabio - Pigen fra Vesten (2018)

Plakat for filmen Operabio - Pigen fra Vesten (2018)

Søndag d. 09.12.2018

Hovedpersonen Minnie bestyrer det lokale værtshus i en barsk og fattig by. Hver dag handler om overlevelse – og om at finde lykken på trods. Midt i den barske hverdag formår Minnie at give livet farve og skabe et pusterum for de udmattede arbejdere.

Minnies oase trues, da hun forelsker sig i en efterlyst forbryder og må kæmpe for at vinde kærligheden, så hun kan gå et nyt liv i møde med sin elskede ved sin side.

Tiltrædende chefdirigent Alexander Vedernikov dirigerer her sin første Opera på den store scene efter det blev kendt, at han skal stå i spidsen for Det Kongelige Kapel.

NB! Den 28. november er det Robert Houssart, der dirigerer Det Kgl. Kapel.

Pigen fra Vesten synges på italiensk med danske overtekster.

Censur:

Operabio - Marnie (2018)

Plakat for filmen Operabio - Marnie (2018)

Søndag d. 06.01.2019

Composer Nico Muhly unveils his second new opera for the Met with this gripping reimagining of Winston Graham’s novel, set in the 1950s, about a beautiful, mysterious young woman who assumes multiple identities. Director Michael Mayer and his creative team have devised a fast-moving, cinematic world for this exhilarating story of denial and deceit, which also inspired a film by Alfred Hitchcock. Mezzo-soprano Isabel Leonard sings the enigmatic Marnie, and baritone Christopher Maltman is the man who pursues her—with disastrous results. Robert Spano conducts.

Længde: 3:00
Censur:

Operabio - La Traviata (2018)

Plakat for filmen Operabio - La Traviata (2018)

Søndag d. 27.01.2019

1. akt
Alfred Germont har længe hemmeligt elsket demimonde-damen Violetta, og endelig får han lejlighed til at møde hende og hilse på hende til et stort selskab. Han udbringer en skål for hende, men da de skal til at danse, får hun et hjerteanfald. Gæsterne går ind til dansen og Alfred er alene med Violetta. Han kan endelig tilstå sin kærlighed over for hende, men hun spotter ham og afviser ham, indtil hun finder ud af, at han mener det alvorligt, og at hans følelser er oprigtige. Hun bevæges og opfordrer ham til at komme igen snart.

Da hun er alene efter festen, tænker hun på sit vilde liv, og at der ikke er meget plads til ægte følelser og kærlighed.

2. akt
Scene 1
Alfred og Violetta er blevet et par og bor sammen på et lille landsted. Alfred får at vide af kammerpigen, at Violetta har tænkt sig at sælge sine ejendele for at leve af pengene. Han skynder sig til Paris for at skaffe det fornødne. Mens han er væk, opsøges Violetta af Alfreds fader, der beder hende bryde forholdet til Alfred. Alfreds søsters fremtidige lykke afhænger af, at Alfred kommer ud af det uværdige forhold til en demimonde.
Violetta er ulykkelig, men lover Germont at rejse og ikke at sige noget om, at det er hans vilje. Hun siger til Alfred, da han kommer hjem, at hun rejser et par dage til byen. I en meget bevæget scene tager hun afsked med Alfred, og i et afskedsbrev til ham, står der, at hun bryder forbindelsen for evigt.
Faderen kommer tilbage og finder Alfred dybt ulykkelig og opfordrer ham til at tage med hjem.
Hjemme ser han en invitation fra baron Douphol til Violetta, og han regner med, at hun har genoptaget sit gamle liv. Han tager til Paris for at hævne sig mod hendes troløshed.

Scene 2
Alfred er blandt gæsterne til maskeraden, da Violetta træder ind ved Douphols arm. Senere på aftenen spiller han hasard med baronen, de kommer op at skændes og Violetta prøver at neddysse skænderiet. Men Alfred har kun spot tilovers for sin tidligere elskede. Hun vil ikke røbe, at det er hans fader, der har fået hende til at forlade Alfred, og derfor påstår hun at elske Douphol. Det bliver for meget for Alfred, der i raseri kaster en pung med penge for hendes fødder og siger, at det er løn for hans kærlighed til hende. Violetta besvimer samtidig med, at Germont træder ind og bebrejder sønnen hans dårlige opførsel og tager ham med sig.

3. akt
Violetta er dødssyg af tuberkulose og ligger i et værelse i Paris. Hun føler ikke, hun har langt igen, men hun har modtaget et brev fra Germont, der fortæller, at han har fortalt Alfred om hendes store offer. Nu er de begge på vej til hende, for at hun kan genforenes med Alfred for evigt. Hun tror ikke, der er tid.
Da Alfred kommer, tilgiver de hinanden og planlægger at rejse væk sammen og begynde et nyt liv. Violetta får et anfald af hoste og hendes liv ebber hurtigt ud. De elskende tager bevæget afsked, og hun ånder ud.

Længde: 2:50
Censur:

Operabio - Adriana Lecouvreur (2018)

Plakat for filmen Operabio - Adriana Lecouvreur (2018)

Søndag d. 10.02.2019

Læs mere her: Wikipedia

Længde: 3:20
Censur:

Operabio - Carmen (2018)

Plakat for filmen Operabio - Carmen (2018)

Søndag d. 17.03.2019

1. akt
En plads i Sevilla
Til højre er der en dør til tobaksfabrik. I baggrunden, en bro. Til venstre, et vagthus. En gruppe soldater slapper af på pladsen og venter på vagtskifte og kommenterer de forbipasserende ("Sur la place, Chacun Passe"). Micaela dukker op, på udkig efter José. Morales fortæller hende, at "Jose er endnu ikke på vagt" og opfordrer hende til at vente sammen med dem. Hun afviser dem og siger, at hun vil vende tilbage senere. José ankommer med den nye vagt, som tilråbes og efterlignes af en skare af gadedrenge ("Avec la garde post").

Da fabriksfløjten lyder, dukker pigerne fra tobaksfabrikken op og udveksler drillerier med de unge mænd på pladsen ("La Cloche et Sonne"). Carmen dukker op og synger sin provokerende Habanera om kærlighedens utæmmelige natur ("L’amour est un oiseau rebelle"). Mændene bønfalder hende om at vælge en kæreste, og efter lidt drilleri kaster hun en blomst til Don José, der hidtil har ignoreret hende, men som nu er irriteret over hendes uforskammethed.

Mens kvinderne går tilbage til fabrikken, vender Micaela tilbage og giver José et brev og et kys fra hans mor ("Parle-moi ma mère"). Han læser, at hans mor beder ham vende hjem og gifte sig med Micaela, der trækker sig forlegent tilbage, da hun erfarer dette. Netop som José erklærer, at han er rede til at følge sin mors ønske, strømmer kvinderne ud fra fabrikken i stor ophidselse. Zuniga, der er officer i vagten, erfarer, at Carmen har angrebet en kvinde med en kniv. Da hun bliver afhørt, svarer Carmen med spottende trodsighed ("Tra la la ... Coupe-moi-moi Brule").

Zuniga beordrer José til at binde hendes hænder, mens han gør klar til at fængsle hende. Carmen er nu alene med José, og hun narrer ham til at løsne sine reb ved at synge en seguidilla, hvor hun synger om en aften med dans og lidenskab med sin elsker-hvem det så end kan være - i Lillas Pastia taverna. Forvirret og nærmest tryllebundet løsner José hendes hænder, og da hun bliver ført bort skubber hun sin eskorte til jorden og løber leende bort. Jose bliver anholdt for pligtforsømmelse.

2. Akt
Lillas kro i Pastia
En måned er gået. Carmen og hendes veninder, Frasquita og Mercedes, underholder Zuniga og andre officerer ("Les tringles des sistres tintaient") på kroen i Pastia. Carmen er glad for at høre, at José er blevet løsladt efter en måneds tilbageholdelse. Udenfor annoncerer en procession og et kor, at toreadoren Escamillo ankommer ("Vivat, Vivat du Torero"). Han inviteres indenfor, og præsenterer sig selv med sin "Toreador sang" ("Votre toast, je peux vous le rendre"), og vender sin opmærksomhed mod Carmen, som affejer ham. Folkemængderne og soldaterne fjerner sig fra Lillas Pastia.

Da kun Carmen, Frasquita og Mercedes er tilbage, ankommer smuglerne Dancaire og Remendado og afslører deres planer om at afhænde nogle nyerhvervede smuglervarer ("Nous avons en tête une affaire"). Mercedes og Frasquita er ivrige efter at hjælpe dem, men Carmen afviser at være med, da hun vil vente på José. Da smuglerne er gået, ankommer José. Carmen viser ham en privat eksotisk dans ("Je vais danser i votre honneur ... La la la"), men hendes sang får følgeskab af et fjernt signalhorn fra kasernen. Da Jose siger, at han må vende tilbage til sin pligt, håner hun ham, og han svarer hende ved at vise hende den blomst, som hun kastede til ham på pladsen ("La fleur der Jetée dine m’avais").

Carmen er ikke overbevist, og hun forlanger, at han viser sin kærlighed ved at rejse bort sammen med hende. José nægter at desertere, men da han gør klar til at tage afsted, dukker Zuniga op - på udkig efter Carmen. Zuniga og Jose kæmper, men bliver adskilt af smuglerne, der vender tilbage og som holder Zuniga tilbage. Eftersom han har angrebet overordnet officer, har José nu intet andet valg end at slutte sig til smuglerne og Carmen ("Suis-nous à travers la campagne").

3. akt
Et vildsomt sted i bjergene
Carmen og José kommer ind sammen med smuglerne og deres bytte ("Écoute, écoute, comp

Længde: 3:30
Censur:

Operabio - Regimentets datter (2018)

Plakat for filmen Operabio - Regimentets datter (2018)

Søndag d. 07.04.2019

Første akt:


Året er 1815 og Napoleons tropper står i Tyrol. Helt uforvarende har markisen av Birkenfeld, som er på hjemreise, kommet midt opp i krigshandlingene og hun har måttet søke tilflukt i utkanten av en liten fjellandsby.
Hun minnes hvordan hun for 19 år siden befant seg i en lignende situasjon akkurat i disse traktene.
I det fienden synes å vike, vil hun reise videre og hun ber sersjant Sulpice om en passerseddel.
Så gjør den unge Marie sin entre, en pike som lever av å selge mat til det 21. grenaderregimentet.
Sersjant Sulpice forteller hvordan Marie for 18 år siden ble funnet på en slagmark i nærheten og at hun deretter ble tatt vare på som hele Regimentets datter.
Marie har lovet at hun - når tiden er inne - vil gifte seg med en av regimentets grenaderer.
Noen soldater kommer med en ung tyroler, Tonio, som de har grepet som spion.
Marie gjenkjenner ham som den unge mannen som for en tid tilbake reddet hennes liv.
Det oppklares raskt at han ikke er spion, men at han har kommet for å be regimentet om å få anholde om Maries hånd.




(En beryktet arie, med 9 høye C´er! Arien som i sin tid gjorde Luciano Pavarotti kjent.)

Markisen av Birkenfeld ber så Sulpice om militæreskorte tilbake til slottet Maggiorivoglio.
I det den franske sersjanten hører navnet på dette slottet kommer han til å tenke på at han for 18 år siden fikk se et dokument hvor det sto at Maries far, kaptein Robert, før han døde overdro foreldreretten til pikebarnet til markisen av Birkenfeld.
På bakgrunn av disse nye og sensasjonelle opplysningene bestemmer markisen at Marie øyeblikkelig skal forlate regimentet og følge med henne hjem.
Tonio, som i mellomtiden har latt seg verve, tar en tårefylt avskjed med Marie - regimentets datter.


Andre akt:


I slottet til Markisen av Birkenfeld.
Markisen har til hensikt å arrangere ekteskap mellom sin nyoppdagede niese, Marie, og hertugen av Crakentorp. Hun har invitert hjem sersjant Sulpice fra det 21. regimentet for å be ham muntre opp Marie, som riktignok har akseptert tantens ekteskapsplaner, men som allikevel ikke virker særlig entusiastisk.
Markisen har forsøkt å forbedre Maries noe røffe manerer, men da den unge piken får se igjen Sulpice, lengter hun med ett tilbake til sitt tidligere liv.
Ikke lenge etter dukker hele regimentet opp på godset og blant dem er også Tonio, som nå er blitt offiser.
Han går til Markisen for å fortelle hvor høyt han elsker hennes niese, men hun sender bryskt frieren bort.
Alene med sersjant Sulpice tilstår markisen at Marie i virkeligheten er hennes egen datter og hun føler at ekteskapet hun vil arrangere på en måte vil rette opp igjen det skjeve forholdet mellom mor og datter.
Ekteskapskontrakten skal så undertegnes. Hertugens mor, hertuginnen av Crakentorp, er kommet sammen med en rekke gjester.




(Hertuginnen av Crakentorp er en "æresrolle" som gjerne gis til sangerinner som har store sangkarrierer bak seg. Her ser du Montserrat Caballe i rollen fra forestillingen på Wiener Staatsoper. Det er ikke meningen at det skal være spesielt pent... ;) )

Marie vet nå at markisen er hennes mor, men i det hun skal til å undertegne ekteskapskontrakten avbrytes hele seremonien ved regimentets plutselige inntreden.
Tonio forteller alle om Maries tidligere liv ved regimentet.
Markisen smelter fullstendig og gir til slutt sitt samtykke til ekteskapet mellom datteren Marie og offiseren Tonio til hele regimentets og de øvrige gjestenes jubel.
Operaen avsluttet med et ensemble: ”Salut à la France!”

Censur:

Operabio - Valkyrien (2018)

Plakat for filmen Operabio - Valkyrien (2018)

Søndag d. 28.04.2019

1. akt
En voldsom storm raser. Siegmund, der er på flugt fra sine fjender, søger tilflugt i et hus, der er bygget op omkring stammen af en mægtig ask. Der bor Sieglinde, der er gift med den brutale Hunding. Sieglinde er ikke klar over, at den sårede og udmattede fremmede er hendes egen bror. Mens hun tager sig af ham, opstår der sympati mellem de to. Hunding vender tilbage og på trods af sin mistillid til den fremmede, tilbyder han ham nattely. Siegmund opgiver sit navn som Wehwalt (Weh er tysk for sorg eller smerte), søn af Wolfe, og efter nogen tøven fortæller han sin historie:

Han voksede op i skoven med sine forældre og sin tvillingesøster. Da han en dag kom hjem, fandt han, at omstrejfere havde brændt deres hytte, dræbt hans mor og bortført hans søster. Nogle år senere kom han bort fra sin far, så han var alene i verden. Siegmund søgte andres selskab, men blev altid afvist. Han er nu på flugt fra en klan, som han havde forsøgt at bortgifte en pige til en mand, hun ikke elskede; Siegmund har dræbt hendes brødre og mistede sine våben i flugten fra hendes familie. Hunding afslører nu, at han selv er en del af denne klan. Siegmund er beskyttet af gæstfrihedens love for natten, men næste morgen vil Hunding kæmpe med ham for at hævne sine myrdede frænder. Overladt til sig selv påkalder Siegmund sin far Wälse, som havde lovet, at han, når han har størst brug for det, vil finde et sværd.

Sieglinde kommer tilbage; hun har givet Hunding et sovemiddel. Hun fortæller, at en mystisk fremmed havde stødt et sværd ind i stammen af asketræet, da hendes bortførere forsøgte at gifte hende bort til Hunding. Ingen har kunnet trække det ud, men hun mener, at Siegmund er hendes frelser, og at han vil kunne gøre, hvad ingen anden har kunnet. Uden for husets dør ses skoven forvandlet af foråret, og kærligheden mellem de to bryder ud. Siegmund afslører, at han er søn af Wälse og trækker let sværdet ud og giver det navnet "Nothung" (af Not, tysk for behov eller nødvendighed). Sieglinde afslører, at hun er hans egen tvillingesøster. De omfavner hinanden.

2. akt
Næste morgen er Siegmund og Sieglinde flygtet fra Hunding op i bjergene. Wotan beordrer sin datter valkyrien Brünnhilde til at forberede sig til kamp for at hjælpe Siegmund med at dræbe Hunding i kamp. Fricka, Wotans hustru, nærmer sig nu. Som vogter af ægteskabet kræver hun Siegmunds død; han er skyldig i både utroskab og blodskam. Da Wotan nægter at prisgive sin "frie helt", blotlægger Fricka hans selvbedrag: Siegmund er på ingen måde uafhængig, da hans skæbne har været forudbestemt af Wotan, som endda har hjulpet helten med at finde det magiske sværd.
Brünnhilde i Die Walküre, illustration af Arthur Rackham.

Wotan, som er gud for eder, er tvunget til at straffe Siegmund og lover nu Fricka at overlade Siegmund til hans skæbne: Han forbyder Brünnhilde at støtte Siegmund i kampen mod Hunding. Da Fricka er gået, udtrykker Wotan åbent sin fortvivlelse, og i en lang monolog forklarer han Brünnhilde historien om ringen og dens forbandelse. Da Brünnhilde viser sin modvilje mod at opgive Siegmund, bliver Wotan vred, beordrer hende til at adlyde og stormer ud. Brünnhilde trækker sig nedtrykt tilbage. Siegmund og Sieglinde kommer nu. Sieglinde, der er halvt afsindig af frygt, synker udmattet om og falder i søvn. Brünnhilde forudsiger Siegmunds nære død og hans modtagelse blandt heltene i Valhalla.

Men Siegmund nægter at følge hende ind i Valhalla, hvis Sieglinde ikke kan ledsage ham. Brünnhilde er dybt bevæget over, at en mand kan sætte kærligheden højere end det evige Valhallas salighed. Hun overvældes af medfølelse, da Siegmund i et anfald af fortvivlelse forbereder sig på at dræbe sin sovende søster. Brünnhilde hindrer ham i det og lover at støtte ham på trods af Wotans ordrer. Under kampen griber Wotan selv ind. Hans spyd splintrer det magiske sværd, og Siegmund dræbes af Hunding. Brünnhilde samler stumperne af sværdet op og fører hastigt Sieglinde i sikkerhed. Hunding falder dø

Længde: 4:40
Censur:

Operabio - Karmeliterindernes Samtaler (2018)

Plakat for filmen Operabio - Karmeliterindernes Samtaler (2018)

Søndag d. 02.06.2019

The opera takes place between 1789 and 1794 in Paris and in the town of Compiègne in northeastern France, the site of the Carmelite nuns’ convent. Its historical basis is the martyrdom of a group of 16 Carmelite nuns and lay sisters from Compiègne, who chose to offer themselves as victims for the restoration of peace to France during the Revolution.

Længde: 3:10
Censur: