Spilletider for The Square - Særarrangement

Plakat for filmen The Square - Særarrangement

The Square - Særarrangement

Premiere d. 26.09
Tilladt for børn over 15 år

Ruben Östlunds Mesterværk ”The Square” i et kunstnerisk lys.
Kunstformidler og kunstner Sam Jedig, Stalke Galleri i Kr. Sonnerup:
• fokus på filmens mange kunstneriske elementer ud fra et kunstsyn
• referencer til tendenser i moderne dansk og international kunst brugt som provokation.
Efter filmen er der spørgsmål og debat.
Torsdag den 26. september kl. 19.00. Pris 135 kr. inkl. et glas.

The Square i et kunstnerisk lys af Sam Jedig
I filmen The Square spiller moderne kunst, i særdeleshed konceptkunst, en central rolle, og det er den rolle mit oplæg vil dreje sig om. Et eksempel er filmens titel: ’The Square’. Her henvises til er et kunstværk, en fysisk plads som metaforisk skal skabe gensidig tillid, omsorg og ligeværd mellem mennesker. Det er præcis hvad Christian, filmens hovedperson og museets kurator, kæmper med. Samtidig kan ønsket om ’tillid og omsorg’ ses som en ironisk kommentar til den distance der er mellem de fleste af filmens personer. Filmens handling svinger mellem satire og dyb alvor, og kunstværkerne flettes perfekt ind i dette spind. Værket ’The Square’ er i lighed med filmens øvrige værker, inspireret af kunstværker vi kender fra national og international kunst. I min præsentation vil jeg komme ind på hvilke inspirationskilder filmen trækker på og hvad konceptkunsten vil os. Her er fx de nærmest kliniske stenbunker, museet udstiller og den rædselsvækkende performance af ’abemanden’, som ses på filmplakaten. I forlængelse af præsentationen og filmen vil jeg invitere til en drøftelse af hvordan kunstværkerne spiller sammen med filmens handling og tematik.

Billetter købt til denne forestilling kan ikke refunderes.
Hvis du køber Bif Menu ( se alt om Bif Menu på hjemmesiden ), sammen med billetten, til forestillingen, serveres denne før arrangementet.

Christian (Claes Bang) er succesfuld kunstnerisk chef på et moderne kunstmuseum. Han er i centrum af den kreative elite og tager sit job meget alvorligt. I dagene før åbningen af den prestigefyldte udstilling ”The Square”, bliver Christian udsat for et tricktyveri på åben gade. En oplevelse, han ikke kan slippe og sammen med sin assistent, Michael (Christopher Læssø), indleder han en jagt på tyven. Samtidig kræver journalisten, Anne (Elisabeth Moss), svar på kunstens store spørgsmål og oveni skal Christian stå på mål for den virale kampagne, som museets PR-bureau har skabt, og som bringer museet og dets kunstneriske leder i dyb krise.
”The Square” vandt Den gyldne palme i Cannes og er skrevet og instrueret af Ruben Östlund (Force Majeure), der igen holder et troldspejl op for den skandinaviske velmenende velfærdsborger og viser med skarp satire, hvor svært det kan være at efterleve egne idealer.
Kilde: Scanbox

Længde: 2:22
Instruktør: Ruben Östlund
Skuespillere: Claes Bang, Dominic West, Elisabeth Moss
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Torsdag 26.09.2019
  • 19:00- Sal 1
    Billetter

    Særarrangementer - mulighed for tilkøb af bifmenu