Filmperler

Premiere dato endnu ikke fastsat

Krop Og Sjæl

Kommer i november

Teenageren Olga er spiseforstyrret som en reaktion på hendes mors tidlige død. Hendes far er en livstræt drabschef, der hutler sig gennem en rutinepræget hverdag og bedøver sindet med rigelige mængder cognac. Da Olgas spiseforstyrrelse tager overhånd indlægger han hende på en psykiatrisk afdeling. Her arbejder den unge særling Anna. Anna har imidlertid en noget anderledes tilgang til sorgbearbejdning, for hun er nemlig - ifølge hende selv - i stand til at kommunikere med de døde... Instruktør Malgorzata Szumowska vandt en Sølvbjørn for "Krop og Sjæl" der fortæller med skøre detaljer og befriende komik om et brandalvorligt emne.

Genre: Drama, Komedie
Instruktør: Malgorzata Szumowska
Skuespillere: Maja Ostaszewska, Janusz Gajos, Justyna Suwala

Lady Macbeth

Kommer i oktober

Lady Macbeth er en ung kvinde i 1800-tallets England. Hendes far har lovet hende bort til en midaldrende mand, og hun lander i et kærlighedsløst ægteskab, hvor lykken ikke lader sig opsøge. Da hun indleder en affære med en af mandens ansatte, tændes hendes livgnist – og snart løber lidenskaberne af med hende. William Oldroyds victorianske drama har – trods titlen – intet med Shakespeare at gøre. Filmen, som bygger på en roman af den russiske forfatter Nikolai Leskov, havde verdenspremiere på filmfestivalen i Toronto, hvor det ikke mindst var Florence Pughs sensationelle gennembrud i titelrollen, som trak superlativer i pressen. En stjerne er født.
Kilde: Camera Film

Genre: Drama
Censur: Tilladt over 15 år