Om medlemskab

To typer medlemskab

(Vedr.Filmklubber - se her)

Et personligt medlemskab koster 85,- kr. om året, og det nye medlemskab løber et år fra tegningstidspunktet. Når medlemsperioden udløber, bliver du mindet om det med en e-mail, og du kan så forny dit medlemskab på nettet.

Hvis I ønsker at støtte biografen og være med til at sikre dens eksistens, kan I tegne et husstandsmedlemskab. Det koster 150,- kr. 

Du får meget til gengæld

Som medlem får du hver måned den kommende måneds program i din postkasse, og du får en mail om månedens specielle medlemstilbud, som kan være en film eller varer i cafeen til rabatpris. Du kan også abonnere på vores elektroniske Filmnyt, og en gang om året får du invitation til et særligt medlemsarrangement.

Lodtrækning om fribilletter

Medlemmer af Hvalsø Bio deltager hver måned i en lodtrækning om 5x2 fribilletter til månedens forestillinger. Den eneste forudsætning for at være med i lodtrækningen er, at vi kender din e-mailadresse. Vinderne får besked per mail - og kan ses på nettet. Et husstandsmedlemskab har to vinderchancer i lodtrækningen.

Se mere om lodtrækningen her

Se vinderne her

Som medlem støtter du biografen

Hvalsø Bio er en forening på Midtsjælland med omkring 900 medlemmer. Alle funktioner i biografen varetages af ulønnede frivillige – lige fra billetsalg og afvikling af filmene til rengøring og den månedlige uddeling af programmer til medlemmerne. Ca. 120 frivillige står for hele driften. Biografen får ikke kommunalt drifttilskud.