Filmperler

Årets Guldpalme-vinder, den sydkoreanske auteur Bong Joon Hos ’Parasite’, blev ikke blot kåret som årets bedste film i det sydfranske, den skiller sig også ud som et kompromisløst og tankevækkende filmværk – både hvad angår æstetik og indhold. ’Parasite’ pendulerer i sit uudgrundelige genremiks fra komedie til thriller og serverer samtidig en iskold bredside mod samfundets stigende ulighed. Ki-woo bor sammen med sin søster, Ki-jung, og sine forældre i en snusket kælder i Seouls slumkvarter og drømmer om en bedre tilværelse. Muligheden opstår pludselig, da Ki-woo på sin vens anbefaling får et job som engelsktutor for den kønne, unge Da-hye, hvis hovedrige far og neurotiske mor betaler godt for lektiehjælpen. Hurtigt aner Ki-woo, at han med enkle manøvrer kan infiltrere familien og samtidig sikre sin egen, og pludselig er den kreative Ki-jung ansat som kunstterapeut for Da-hyes uregerlige lillebror, faderen Ki-taek som chauffør og moderen Chung-sook som husholderske. Som parasitter æder det sig grådigt ind på den intetanende families domæne, men lykken varer kort. For en uventet trussel lurer lige under dem og bebuder afsløring, hvis de ikke handler hurtigt.
Kilde: Camera Film

Victor Hugo har navngivet en af årets store sensationer fra filmfestivalen i Cannes, hvor ‘Les Misérables’ modtog juryens pris. Titlens ‘elendige’ befinder sig på begge sider af hegnet i dette stærke portræt af både politi og beboere i Paris’ ghettoer. Det starter med fejringen af Frankrigs VM-titel i fodbold på Champs Elysées, men glædesrusen er snart overstået. I forstaden Montfermeil, mindre end en time fra Eiffeltårnet - hvor handlingen i Hugos bog også foregik for 150 år siden - er det alvor. Politibetjenten Stéphane er ny i distriktet, men sættes hurtigt ind i sagerne af sine nye kolleger, Chris og Gwada, der ikke går af vejen for at bøje reglerne. Da politiet under en aktion filmes af en ung drengs drone, truer situationen med at eskalere, og ud over at levere et både fascinerende og indlevet blik på ghettoens rigt facetterede liv og magtbalancer, udvikler ‘Les Misérables’ sig også til en regulær neglebider.