Filmperler

Victor Hugo har navngivet en af årets store sensationer fra filmfestivalen i Cannes, hvor ‘Les Misérables’ modtog juryens pris. Titlens ‘elendige’ befinder sig på begge sider af hegnet i dette stærke portræt af både politi og beboere i Paris’ ghettoer. Det starter med fejringen af Frankrigs VM-titel i fodbold på Champs Elysées, men glædesrusen er snart overstået. I forstaden Montfermeil, mindre end en time fra Eiffeltårnet - hvor handlingen i Hugos bog også foregik for 150 år siden - er det alvor. Politibetjenten Stéphane er ny i distriktet, men sættes hurtigt ind i sagerne af sine nye kolleger, Chris og Gwada, der ikke går af vejen for at bøje reglerne. Da politiet under en aktion filmes af en ung drengs drone, truer situationen med at eskalere, og ud over at levere et både fascinerende og indlevet blik på ghettoens rigt facetterede liv og magtbalancer, udvikler ‘Les Misérables’ sig også til en regulær neglebider.

Bretagne, 1760. Kunstneren Marianne har skal male et portræt af Héloïse (Adèle Haenel), en ung kvinde, som netop har forladt klosteret. Héloïse skal giftes væk, og hendes kommende brudgom vil gerne se, hvordan hun tager sig ud. Men hun ønsker ikke at blive gift, og Marianne må male hende i smug. Hun iagttager Héloïse om dagen og maler hende i hemmelighed om natten. Langsomt vokser først intimiteten og attraktionen mellem de to kvinder. De deler Héloïses første og sidste øjeblik med frihed – alt imens Marianne maler det portræt, som skal afslutte deres forhold. Filmen vandt manuskriptprisen i Cannes.
Kilde: Camera Film