Lørdag d. 26.01.2019

Ternet ninja

Plakat for filmen Ternet ninja

Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke... Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand; Den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu er i et øjebliks uopmærksomhed kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø og som straf for denne brøde, er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske direktør. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden... og, nå ja, så viser den sig at være levende, dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag.

Længde: 1:21
Instruktør: Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen
Censur: Tilladt for børn over 11 år

The Mule

Plakat for filmen The Mule

Earl Stone (Eastwood) er en ældre mand i slutningen af firserne, der lever alene og er tæt på at være ruineret, da hans forretning står til at gå på tvangsauktion. Netop da det hele ser allerværst ud, får han tilbudt et job, der i al sin enkelhed går ud på at køre hans bil fra punkt A til B. Det hele virker let og ukompliceret, men hvad Earl ikke ved er, at han lige er blevet narko kurér for et hårdkogt mexicansk narkokartel. Han udfører jobbet til alles tilfredshed og faktisk så godt, at hans varer ikke alene forøges, men han får også tildelt en medchauffør, der både skal passer på ham og varerne. Uheldigvis er det dog ikke den eneste, der holder øje med Earl, for den mystiske nye kurers succes er også blevet opdaget af den kompromisløse DEA agent, Colin Bates (Cooper). Så trods Earls økonomiske problemer er løst, begynder hans samvittighed at nage ham. Kan han nå at vaske tavlen ren igen før enten politiet eller kartellets bødler – når at stille ham til regnskab for sine synder...
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:57
Instruktør: Clint Eastwood
Skuespillere: Clint Eastwood, Bradley Cooper, Taissa Farmiga
Censur: Tilladt for børn over 11 år