Søndag d. 27.01.2019

Operabio - La Traviata (2018)

Plakat for filmen Operabio - La Traviata (2018)

1. akt
Alfred Germont har længe hemmeligt elsket demimonde-damen Violetta, og endelig får han lejlighed til at møde hende og hilse på hende til et stort selskab. Han udbringer en skål for hende, men da de skal til at danse, får hun et hjerteanfald. Gæsterne går ind til dansen og Alfred er alene med Violetta. Han kan endelig tilstå sin kærlighed over for hende, men hun spotter ham og afviser ham, indtil hun finder ud af, at han mener det alvorligt, og at hans følelser er oprigtige. Hun bevæges og opfordrer ham til at komme igen snart.

Da hun er alene efter festen, tænker hun på sit vilde liv, og at der ikke er meget plads til ægte følelser og kærlighed.

2. akt
Scene 1
Alfred og Violetta er blevet et par og bor sammen på et lille landsted. Alfred får at vide af kammerpigen, at Violetta har tænkt sig at sælge sine ejendele for at leve af pengene. Han skynder sig til Paris for at skaffe det fornødne. Mens han er væk, opsøges Violetta af Alfreds fader, der beder hende bryde forholdet til Alfred. Alfreds søsters fremtidige lykke afhænger af, at Alfred kommer ud af det uværdige forhold til en demimonde.
Violetta er ulykkelig, men lover Germont at rejse og ikke at sige noget om, at det er hans vilje. Hun siger til Alfred, da han kommer hjem, at hun rejser et par dage til byen. I en meget bevæget scene tager hun afsked med Alfred, og i et afskedsbrev til ham, står der, at hun bryder forbindelsen for evigt.
Faderen kommer tilbage og finder Alfred dybt ulykkelig og opfordrer ham til at tage med hjem.
Hjemme ser han en invitation fra baron Douphol til Violetta, og han regner med, at hun har genoptaget sit gamle liv. Han tager til Paris for at hævne sig mod hendes troløshed.

Scene 2
Alfred er blandt gæsterne til maskeraden, da Violetta træder ind ved Douphols arm. Senere på aftenen spiller han hasard med baronen, de kommer op at skændes og Violetta prøver at neddysse skænderiet. Men Alfred har kun spot tilovers for sin tidligere elskede. Hun vil ikke røbe, at det er hans fader, der har fået hende til at forlade Alfred, og derfor påstår hun at elske Douphol. Det bliver for meget for Alfred, der i raseri kaster en pung med penge for hendes fødder og siger, at det er løn for hans kærlighed til hende. Violetta besvimer samtidig med, at Germont træder ind og bebrejder sønnen hans dårlige opførsel og tager ham med sig.

3. akt
Violetta er dødssyg af tuberkulose og ligger i et værelse i Paris. Hun føler ikke, hun har langt igen, men hun har modtaget et brev fra Germont, der fortæller, at han har fortalt Alfred om hendes store offer. Nu er de begge på vej til hende, for at hun kan genforenes med Alfred for evigt. Hun tror ikke, der er tid.
Da Alfred kommer, tilgiver de hinanden og planlægger at rejse væk sammen og begynde et nyt liv. Violetta får et anfald af hoste og hendes liv ebber hurtigt ud. De elskende tager bevæget afsked, og hun ånder ud.

Længde: 3:25
Censur:

Mary Poppins vender tilbage

Plakat for filmen Mary Poppins vender tilbage - Med dansk tale
  • 15:30- Sal 1 - Med dansk tale
    Billetter

    Familiefilm

I Disneys “Mary Poppins vender tilbage,” en helt ny musical og fortsættelse til den oprindelige film, vender Mary Poppins tilbage for at hjælpe den næste generation af familien Banks med at finde den livsglæde og sans for eventyr, som er forsvundet ud af deres liv efter en familietragedie. Emily Blunt (“A Quiet Place,” “The Girl on the Train”) spiller hovedrollen som den nærmest perfekte barnepige med en unik evne for magi, som kan forvandle en normal pligtopgave til et uforglemmeligt, fantastisk eventyr, og Lin-Manuel Miranda (“Hamilton,” “Moana”) spiller hendes ven Jack, en optimistisk lygtetænder, som bringer lys – og liv – til Londons gader.
Kilde: Walt Disney Company Nordic

Længde: 2:10
Censur: Tilladt for alle

The Mule

Plakat for filmen The Mule

Earl Stone (Eastwood) er en ældre mand i slutningen af firserne, der lever alene og er tæt på at være ruineret, da hans forretning står til at gå på tvangsauktion. Netop da det hele ser allerværst ud, får han tilbudt et job, der i al sin enkelhed går ud på at køre hans bil fra punkt A til B. Det hele virker let og ukompliceret, men hvad Earl ikke ved er, at han lige er blevet narko kurér for et hårdkogt mexicansk narkokartel. Han udfører jobbet til alles tilfredshed og faktisk så godt, at hans varer ikke alene forøges, men han får også tildelt en medchauffør, der både skal passer på ham og varerne. Uheldigvis er det dog ikke den eneste, der holder øje med Earl, for den mystiske nye kurers succes er også blevet opdaget af den kompromisløse DEA agent, Colin Bates (Cooper). Så trods Earls økonomiske problemer er løst, begynder hans samvittighed at nage ham. Kan han nå at vaske tavlen ren igen før enten politiet eller kartellets bødler – når at stille ham til regnskab for sine synder...
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:57
Instruktør: Clint Eastwood
Skuespillere: Clint Eastwood, Bradley Cooper, Taissa Farmiga
Censur: Tilladt for børn over 11 år