Fredag d. 10.07.2020

Mysteriet om Hr. Link

Plakat for filmen Mysteriet om Hr. Link

Mysteriet om Hr. Link
Myter, fabeldyr eller de sidste overlevende af ellers uddøde arter –Sir Lionel Frost er utrættelig i sine bestræbelser på at bringe sandheden om Loch Ness Uhyret og andre skabninger for dagen. Lidt uheldigere når det gælder at fremskaffe beviser. Det har hidtil forhindret hans optagelse i den prestigefyldte Optimaternes Klub. Men denne gang er han sikker. Et brev fra USA har sat ham på sporet af den legendariske Sasquatch, som Sir Lionel samtidig tror, er det ”missing link” (manglende led), der forbinder aberne og mennesket … hvad der er en endnu mere kættersk tanke i Optimaternes Klub. Men i sit opgør med formanden Lord Piggot-Dunceby tager det ene ord det andet, og pludselig står de to gentlemen med et væddemål … og så går turen ellers jorden rundt. For Sir Lionels vedkommende i selskab med den ganske dannede Sasquatch, der overhovedet ikke er ”manglende”, men bare ensom, og med den iltre Adelina Fortnight, som vil hjælpe dem med at finde det sagnomspundne Shangri-La og Himalayas mytiske yetier. Eftersom Lord Piggot-Dunceby aldrig har tabt et væddemål og ikke har tænkt sig at gøre det, har de også den luskede lejemorder Willard Stenk i hælene, så det bliver en hæsblæsende jagt på forsvundne arter og legendariske riger.
Chris Butler har skabt et eventyr i bedste Jules Verne-stil, hvor den vilde skattejagt går i et victoriansk univers med transport på hesteryg, i diligence, med damptog og dampskib over Atlanten og i ægte imperiestil selvfølgelig også med elefant som transportmiddel. Laika Studiets fantastiske stop-motion animation får danske stemmer af bl.a. Jens Jacob Tychsen som Sir Lionel, Danica Curkic som Adelina Fortnight og Pilou Asbæk som den særdeles menneskelige Hr. Link.
Kilde: UIP

Længde: 1:30
Skuespillere: Jens Jacob Tychsen, Pilou Asbæk, Danica Curcic
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Den lille afskyelige snemand

Plakat for filmen Den lille afskyelige snemand

"Den lille afskyelige snemand" handler om den tilfangetagne magiske Yeti, som med hjælp fra pigen Yi og hendes venner genforenes med sin familie og Himalayas bjerge.
Filmen er instrueret af Jill Curton og som medinstruktør ses Todd Wilderman.
Jill Curton har tidligere skrevet manuskriptet til bl.a."Monsters Inc". Hun har også skrevet manuskriptet til "Den afskyelige snemand".
"Den lille afskyelige snemand" kommer med dansk tale.
Kilde: UIP

Længde: 1:37
Instruktør: Jill Culton
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Undtagelsen

Plakat for filmen Undtagelsen

Iben (Danica Curcic), Malene (Amanda Collin), Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen) og Camilla (Lene Maria Christensen) er fire kvinder, der arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer. Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, mistænker de i første omgang en serbisk krigsforbryder, som de skriver artikler om. Men da en sag om mobning på kontoret eskalerer, begynder de langsomt at overveje, om ondskaben kunne komme fra dem selv. ”Undtagelsen” er en nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Det er en fortælling om manipulation som våben, om vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:57
Instruktør: Jesper W. Nielsen
Skuespillere: Lene Maria Christensen, Sidse Babett Knudsen, Sergej Trifunovic, Danica Curcic, Amanda Collin
Censur: Tilladt for børn over 15 år