Torsdag d. 16.07.2020

Undtagelsen

Plakat for filmen Undtagelsen

Iben (Danica Curcic), Malene (Amanda Collin), Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen) og Camilla (Lene Maria Christensen) er fire kvinder, der arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer. Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, mistænker de i første omgang en serbisk krigsforbryder, som de skriver artikler om. Men da en sag om mobning på kontoret eskalerer, begynder de langsomt at overveje, om ondskaben kunne komme fra dem selv. ”Undtagelsen” er en nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Det er en fortælling om manipulation som våben, om vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:57
Instruktør: Jesper W. Nielsen
Skuespillere: Lene Maria Christensen, Sidse Babett Knudsen, Sergej Trifunovic, Danica Curcic, Amanda Collin
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Bohemian Rhapsody

Plakat for filmen Bohemian Rhapsody

“Bohemian Rhapsody” er en hyldest til Queen, deres musik og deres uforlignelige forsanger, Freddie Mercury.
Freddie blev en af verdens mest elskede entertainere ved at gå imod strømmen og bryde med traditionerne. Filmen illustrerer bandets kometagtige karriere gennem deres ikoniske sange og revolutionerende sound. Queen opnår stjernestatus, men til alles overraskelse vælger den plagede Freddie at forlade bandet og fokusere på sin solokarriere. Efter en svær og tumultarisk tid uden Queen genforenes Freddie med sine bandkammerater umiddelbart inden Live Aid-koncerten. Selvom han er blevet diagnosticeret med aids, leverer Freddie og Queen en af de største liveoptrædener i rockmusikkens historie. Queen har cementeret et eftermæle, der til stadighed inspirerer outsidere, drømmere og musikelskere verden over.

Længde: 2:14
Instruktør: Bryan Singer
Skuespillere: Lucy Boynton, Joseph Mazzello, Rami Malek
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år