Søndag d. 02.08.2020

Bølle på eventyr

Plakat for filmen Bølle på eventyr

Lige siden Bølle har været hvalp, har han levet et overdådigt liv. Leget i et stort palæ, spist filet mignon til frokost og sovet i det fineste sengetøj. Med andre ord, den forkælede hvalp har haft alt, hvad en hund kunne drømme om. Men da Bølles velhavende ejer, den gamle dame, dør, føler Bølle sig helt alene og fortabt – i jagten på at finde hjem igen. I den nye og skræmmende verden, er Bølle pludselig blevet til den lille grimme ælling. Samtidig ansætter grådige slægtninge en uærlig og excentrisk hundefanger til at finde Bølle, som i mellemtiden har fundet ud af, at han skal arve den gamle dame. Bølle er hele tiden et skridt foran hundefangeren, og hans eventyr fører ham til mødet med Rousey, en barsk og hjemløs hund, som Bølle bliver venner med, og som lærer Bølle smarte kneb i den virkelige verden. Bølle møder også pigen Zoe, en 18-årig musiker, der kæmper for at finde sin plads i verden. På deres egen unikke måde hjælper både Zoe og Rosey Bølle med at finde ud af, hvad der betyder mest her i livet: Ikke alt det, du har - men hvem du i virkelighenden er.

Længde: 1:27
Instruktør: Kevin Johnson
Censur:

Wild Rose

Plakat for filmen Wild Rose

Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, brænder hun for den upolerede countrymusik fra USA, der består af tre akkorder og sandheden om livet. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget langt væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion (Julie Walters), er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror.
Rose spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme. ’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.
’Wild Rose’ er med i Biograf Danmark.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Instruktør: Tom Harper, Wild Rose
Skuespillere: Sophie Okonedo, Julie Walters, Jessie Buckley, Matt Costello, Jane Patterson
Censur: Tilladt for børn over 11 år