Spilletider for En aften med Wikke & Rasmussen i Hvalsø Bio

Plakat for filmen En aften med Wikke & Rasmussen i Hvalsø Bio

En aften med Wikke & Rasmussen i Hvalsø Bio

Premiere d. 20.02

En aften med Wikke & Rasmussen - sidste år hædret med Æres-Bodil.

Det fejrer vi og hylder W&R.

En genoptagelse af sidste års aflyste forestilling.

I 35 år har de underholdt generationer i radio, på TV og i bio.

De fortæller med hjertet og har deres helt egen stil.

Mandag den 17. maj kl. 19.00 i Hvalsø Bio.

Pris 140 kr. inkl. et glas vin i pausen.

Billetter købt til denne forestilling kan ikke refunderes.

Hvis du køber Bif Menu ( se alt om Bif Menu på hjemmesiden ), sammen med billetten, til forestillingen, serveres denne før arrangementet.

Program:

Velkomst. Optagelse fra prisoverrækkelsen
Wikke & Rasmussens meritter
Samtale med filmredaktør og forfatter Christian Monggaard
Dialog med publikum
Den anmelderroste film ”Motello” fra 1998.
Intro ved W&R
Hvalsø Bio har et nært forhold til Wikke & Rasmussen.

De har med stor energi medvirket i en lang række arrangementer siden biografens genåbning i 1998.

Steen Rasmussen har på utrættelig vis stået i spidsen for Filmfestihvalsø - nu på 17. år.

De har glædet vores publikum med deres humørfyldte og finurlige familiefilm, men vi har også vist nogle af de ældre klassikere.

Vi er fans af Wikke & Rasmussen. Derfor vil vi sammen med andre fans fejre, at de nu fortjent er blevet hædret med en Æres-Bodil.

Wikke & Rasmussen fortæller os eventyr - krydret med musik – om hvordan verden kunne være.

Christian Monggaard er filmredaktør på Dagbladet Information og forfatter til en række biografier om kendte filmfolk – herunder Wikke & Rasmussen. Også en formidabel bog om Olsen Banden hører til forfatterskabet. Christian Monggaard er lokal og en god støtte for Hvalsø Bio, hvor han har holdt adskillige foredrag.

Christian Monggaards biografi om Wikke & Rasmussen, ”Brug Dit Hjerte Som Telefon” der er nyudgivet i 2019, kan købes ved arrangementet.



Motello.

Motello rimer på Othello, og det er der en grund til.

Wikke og Rasmussens film er tydeligvis inspireret af Shakespeares fire udødelige dramaer, "Othello", "Hamlet", Romeo og Julie og "MacBeth" fint krydret med film noir, latinamerikansk tango og et ekstra nip dansk humor.

Familieoverhovedet Ford Fordson findes død efter at være blevet låst inde i en fryser, og hele familien mistænkes.

Konen Gertrud har et forhold til mandens yngre bror Mac, broderens datter Julie skal giftes med sin fætter Willy, der både tror, at hendes far er morderen og at han selv er ved at blive sindssyg.

Detektiverne Bent Rosenkrans og Bendt Gyldenstjerne er sat på sagen, men samtidig skal de holde øje med Bendts kravleglade søn William og forhindre, at han laver ulykker.

Længde: 1:38
Instruktør: Michael Wikke, Steen Rasmussen
Skuespillere: Sidse Babett Knudsen, Allan Olsen, Solbjørg Højfeldt, Bent Warburg
Censur:
Mandag 17.05.2021
  • 19:00- Sal 1
    Billetter

    Særarrangementer - mulighed for tilkøb af bifmenu