Søndag d. 20.06.2021

BUSTER Oregon Mortensen

Plakat for filmen BUSTER Oregon Mortensen

Buster er en 11-årig opfindsom dreng, der elsker at trylle og være sammen med sin familie – især søsteren Ingeborg. Sammen med sin gamle ven Hr. Larsen, øver Buster sig på at vinde sommerens talentkonkurrence, men klassens populære dreng gør alt, hvad han kan for at forpurre tryllenummeret, og samtidig stille ham i dårligt lys overfor den nye søde pige i Brønshøj. Men Buster skal nok finde på en løsning. For Buster Oregon Mortensen giver aldrig op!

Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:32
Censur: Tilladt for alle

The Father

Plakat for filmen The Father

Anthony er en kultiveret mand. Han lytter til opera, spiller klassisk musik og læser stor litteratur. Men Anthony har Alzheimers, og det skaber store udfordringer for hans omsorgsfulde datter, Anne. Hun forsøger at gøre tilværelsen så god som mulig for sin far ved at lade ham blive i sine vante omgivelser. Anthony skræmmer imidlertid alle sine hjemmeplejere væk, og efterhånden som hans greb om virkeligheden smuldrer, bliver Anne nødt til at træffe et svært valg – for sig selv og for sin far. Hopkins og Colman leverer skuespil i verdensklasse i denne gribende og stærke fortælling om den ubetingede kærlighed til dem, man elsker allerhøjest.

THE FATHER er baseret på det prisvindende og populære teaterstykke af Florian Zeller, som også har instrueret filmen. Manuskriptet er skrevet af den oscarvindende manuskriptforfatter Christopher Hampton, der er litterær bagmand bag store filmsucceser som SONING og FARLIGE FORBINDELSER. I rollen som Anthony ses Anthony Hopkins, der her leverer en af karrierens absolut stærkeste præstationer. Olivia Colman, der spiller datteren, er indenfor de seneste år blevet et af de mest eftertragtede navne i Hollywood og vandt da også i 2019 en Oscar for sin hovedrolle i THE FAVOURITE.
Kilde: Angel Films

Længde: 1:37
Instruktør: Florian Zeller
Skuespillere: Anthony Hopkins, Olivia Colman, Mark Gatiss
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Centervagt

Plakat for filmen Centervagt
  • 19:30- Sal 1
    Billetter

    Komedie - mulighed for tilkøb af bifmenu

Da chefen for et skrantende shopping center vil skære ned på vagtpersonalet, må de to sikkerhedsvagter Glen og MC ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs. Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. Det går forrygende. Glen og MC haraldrig haft det sjovere, for det er let at være heltemodig vagt, når tyven er din kollega i forklædning. Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:25
Instruktør: Rasmus Heide
Skuespillere: Kirsten Lehfeldt, Martin Brygmann, Rune Klan, Stephania Potalivo, Josephine Park, Christopher Læssø, Nikolaj Stokholm, Charter McCloskey
Censur: Tilladt for alle