Mandag d. 21.06.2021

Centervagt

Plakat for filmen Centervagt
  • 17:30- Sal 1
    Billetter

    Komedie - mulighed for tilkøb af bifmenu

Da chefen for et skrantende shopping center vil skære ned på vagtpersonalet, må de to sikkerhedsvagter Glen og MC ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs. Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. Det går forrygende. Glen og MC haraldrig haft det sjovere, for det er let at være heltemodig vagt, når tyven er din kollega i forklædning. Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:25
Instruktør: Rasmus Heide
Skuespillere: Kirsten Lehfeldt, Martin Brygmann, Rune Klan, Stephania Potalivo, Josephine Park, Christopher Læssø, Nikolaj Stokholm, Charter McCloskey
Censur: Tilladt for alle

Ammonite

Plakat for filmen Ammonite
  • 19:30- Sal 1
    Billetter

    Filmperler - mulighed for tilkøb af bifmenu

En del af Filmporten

Oscar-vinder Kate Winslet giver en af karrierens bedste præstationer overfor en ligeså stærkt spillende, Saoirse Ronan (Litte Women) i dramaet ”Ammonite”. Sat i en brusende og vild natur ved den sydengelske kyst, byder filmen på en gribende, følelsesladet og romantisk fortælling om to kvinder, der gennem hinanden finder nyt lys i tilværelsen.

England, 1840’erne. Den anerkendte palæontolog, Mary Anning, arbejder i en lille by nær den sydengelske kyst. Hendes mest berømte opdagelser ligger bag hende, og hendes arbejde består mest af at finde fossiler, som hun kan sælge til turister for at forsørge sig selv og sin aldrende mor.

En dag ankommer turisten, Roderick Murchison, til byen med sin hustru, Charlotte, der er ramt af en personlig tragedie. Roderick udtrykker stor beundring for Marys arbejde og tilbyder hende penge for at se efter Charlotte, mens han er bortrejst.

Marys liv er en konstant kamp for at få pengene til at række, så hun har ikke råd til at takke nej. Hendes stolthed og passion for sit arbejde, fører dog hurtigt til sammenstød med en uinteresseret og ugidelig Charlotte. Men da uventede følelser langsomt begynder at opstå mellem dem, bliver det begyndelsen på en kærlighedsaffære, der vil ændre de to kvinders liv for altid.

Kilde: Film Porten

Længde: 2:00
Censur: Tilladt for børn over 15 år