To typer medlemskab

(Vedr.Filmklubber - se her)

Et personligt medlemskab koster 85,- kr. om året, og det nye medlemskab løber et år fra tegningstidspunktet. Når medlemsperioden udløber, bliver du mindet om det med en e-mail, og du kan så forny dit medlemskab på nettet.

Hvis I ønsker at støtte biografen og være med til at sikre dens eksistens, kan I tegne et husstandsmedlemskab. Det koster 150,- kr. 

Du får meget til gengæld

Som medlem får du hver måned den kommende måneds program i din postkasse, og du får en mail om månedens specielle medlemstilbud, som kan være en film eller varer i cafeen til rabatpris. Du kan også abonnere på vores elektroniske Filmnyt.

Lodtrækning om fribilletter

Medlemmer af Hvalsø Bio deltager hver måned i en lodtrækning om 5x2 fribilletter til månedens forestillinger. Den eneste forudsætning for at være med i lodtrækningen er, at vi kender din e-mailadresse. Vinderne får besked per mail - og kan ses på nettet. Et husstandsmedlemskab har to vinderchancer i lodtrækningen.

Se mere om lodtrækningen her

Som medlem støtter du biografen

Hvalsø Bio er en forening på Midtsjælland med omkring 900 medlemmer. Alle funktioner i biografen varetages af ulønnede frivillige – lige fra billetsalg og afvikling af filmene til rengøring og den månedlige uddeling af programmer til medlemmerne. Ca. 120 frivillige står for hele driften. Biografen får ikke kommunalt drifttilskud.