Opera

Operaer transmitteret fra Metropolitan Operaen i New York.

Metropolitan Operaen i New York kan igen efter Covid-19 spille operaer fra efteråret, hvorfor vi kan genoptage transmissionen af 10 operaer i sæson 2021/22. Så glæd dig til nogle af de største og mest elskede operaer – og nye og sjældent opførte - med verdensstjerner, fantastiske opsætninger – mange nye - og et kor og orkester i topklasse.

Som et nyt tilbud er der en familieforestilling af Massenets opera Askepot i en forkortet udgave. Så tag børn og børnebørn med til denne underholdende og inspirerende forestilling.

Operaerne transmitteres i High-Definition kvalitet på biografens Dolby Digital anlæg.

Hvalsø Bio har den gode teknik, komfort og atmosfære, og man ser godt fra alle pladser i salen. Efter en stor udvidelse i 2017 er der nu god plads i den nye café og foyer.

Foruden operaen indeholder forestillingen en introduktion af en kendt operasanger, samtale med sangerne, i visse tilfælde dirigenten, instruktøren eller scenografen samt et kig bag scenen.

Operaerne synges på originalsproget med engelske undertekster.

Billetsalg:

Forsalget starter mandag den 13.09.2021 kl. 18.00 på www.hvalsoebio.dk og i billetsalget.

Billetter købes med betalingskort på hjemmesiden eller ved henvendelse i billetsalget, der er åbent 1 time før biografens daglige forestilling. Billetter kan ikke bestilles.

Pauser og pauseservering

Ved forestillinger med 1 pause er denne ca. 40 min. Ved 2 pauser er de på henholdsvis 40 og 10 min. Varigheden er vejledende.

I pausen på ca. 40 min. serveres en menu bestående af 1 stk. sandwich og 2 stk. pizza slices sammen med et glas vin, øl, vand eller kaffe/te for 80 kr. Maden er frisklavet.

Menuen kan købes i billetsalget før forestillingens begyndelse. Men for at undgå kødannelse, anbefaler vi, at den købes på hjemmesiden før forestillingen. Pause-serveringen er oprettet som en særlig billettype.

For at skabe tryghed vil menuen blive portionsanrettet og serveret på pladsen.

Transport

Hvalsø Bio har gode parkeringsforhold til biler umiddelbart overfor biografen. Tog og bus kører lige til døren. Cafeen holder åbent 1 time før forestillingen og for togpassagerer til første togafgang mod såvel Roskilde som Holbæk efter forestillingen.

Covid-19

Vi efterlever altid myndighedernes retningslinjer og vil fortsat følge udviklingen, så alle kan være trygge ved at besøge Hvalsø Bio.